Palace Winter har desværre været nødt til at aflyse koncerten den 4. september, da Caspar Hesselager, den ene halvdel af duoen, er kommet til skade med sin hånd.
I stedet kan du opleve Carl Coleman, den anden halvdel af Palace Winter, som spiller koncert med sit soloprojekt.
Det bliver altså Carl Coleman og Late Runner, der spiller i Dansepavillonen den 4. september ❤️
Vi ønsker Caspar god bedring og glæder os til en dejlig aften i Dansepavillonen.
Døre kl. 18:30 Koncert kl. 19:00
Late Runner består af Asger Tarpgaard og Tanja Simonsen. De begyndte at spille sammen spille som storee børn (de har 30 års jubilæum!), og omkring årtusindeskiftet var de sammen Thomas Troelsen og co. i Superheroes med til at definere dansk indie pop-rock, og turnerede i Europa, USA og Japan. Siden fulgte de med Troelsen over i retropop-studiebandet Private.
Nu er de samlet i duoen Late Runner, hvor de live bliver bakket op af en trommeslager og en spolebåndoptager. Der kan drages sammenligninger med så forskellige acts som George Harrison, Pulp og Air.
I foråret 2026 deltog Late Runner i Dansk Melodi Grand Prix, med nummeret Can U Feel It?, som de skrev sammen med Jesper Mortensen fra Junior Senior. Deltagelsen i DMGP beskriver Asger og Tanja selv som ”punk” 😊
I 2023 udkom Late Runner’s anden LP “You’re an Animal”. Ligesom debuten “Nothing’s Real Anymore” fra 2021 udkom det på pladeselskabet Crunchy Frog.
Det musikalske udtryk i Late Runner virker mere eftertænksomt og modent end Asger og Tanjas tidligere bedrifter. Musikken er roligere og teksterne bærer præg af et halvt liv levet.
Det skriver anmelderne:
“Det lyder let, når man hører musikken, men i Tarpgaards velkonstruerede trubadurpop er der noget – meget faktisk – på spil. Selv kalder han sangene for modne, og han er ikke en flyvende teenager-helt længere, men gode musikere flyver lettere med alderen”, Kristeligt Dagblad, Andreo Mielczarek, 4/6 stjerner.
“Nu har Asger Tarpgaard dannet en ny gruppe, Late Runner, hvis aktuelle debutudspil fungerer som en af årets hidtil bedste danske popudgivelser”, JyllandsPosten, Kasper Schütt-Jensen, 5/6 stjerner.
“Der er bare noget musik, der fra første akkord trænger ind under huden og aldrig helt vil forsvinde igen. Det er den følelse, jeg har med danske Late Runner’s album ‘Nothing’s Real Anymore’”, Politiken, Lucia Odoom, 4/6 stjerner.
“…you can easily see Tarpgaard building a new career on this album”, New Noise Magazine, John Moore, 3,5/5 stjerner.
”… Asger Tarpgaard, der har en ganske flot, ret lys stemme. (…) Tarpgaard, der er sangskriveren i gruppen, har et næsten lige så godt melodiøre som sin tidligere kollega Thomas Troelsen (…) Gruppen stiller op med Tarpgaard på akustisk guitar, primært rytmeguitar, og en god, gammeldags spolebåndoptager med de meget 80’er-lydende programmerede trommer, og ganske stemningsfulde storskærmsvisninger (…) Late Runner er en fin erstatning for Superheroes (…)”.
Gaffa, Ole Rosenstand Svidt, 4/6 stjerner, Live-anmeldelse.
En aften med kontemporære bud på traditionel violinmusik – fra Roxane Métayers smeltedigel af elektronisk præpareret violin og feltoptagelser til Guro Kvifte Nesheim & Mats Edéns Hardangerfele-duo, der sender os på rejse ind i hjertet af de skandinaviske folkemelodier.
Døre kl. 18:30 Koncert kl. 19:00
Roxane Metayér (BE)
Det er altid med udgangspunkt i violinen, elektronik og feltoptagelser af naturen omkring os, at den belgisk-franske Roxane Métayer bygger sine fortryllende og sansemættede klanguniverser, hvor organiske lyde, åndedræt og instrumentale bevægelser smelter sammen i hypnotiske collager.
Roxane Métayer er baseret i Bruxelles og arbejder i krydsfeltet mellem musik, lydkunst og billedkunst. Hendes praksis kredser om den levende verden – særligt skovens fauna og flora – og om menneskets forbindelse til den. Gennem imitation og bioakustiske principper iscenesætter hun en slags fiktiv natur, hvor violin, blæsere, percussion og hendes stemme indgår i lydlig symbiose med forestillede dyr, insekter og planter. Hendes udtryk bevæger sig frit mellem det poetiske, det rituelle og det eksperimenterende.
Hun har udgivet musik på en række toneangivende labels inden for eksperimenterende lyd, herunder Kraak, Morc, Primordial Void og Matière Mémoire. Senest udkom Vies Sylvestres (Blickwinkel, 2025), som blev til under et residency i Japan og består af reallydsoptagelser fra templer og den omkringliggende natur, i mødet med Métayers rislende violin og smukke røst.
Guro Kvifte Nesheim & Mats Edén (NO/SE)
Når de to hardangerfelespillere Guro Kvifte Nesheim og Mats Edén mødes, er det et møde på tværs af generationer, landegrænser og musikalske udgangspunkter. Med afsæt i traditionelle melodier fra den skandinaviske folkemusik og med Hardangerfelens mystiske, resonerende overtoner skaber de majestætiske lydlandskaber, hvor hypnotiske melodier danner ramme om overraskende improvisationer.
Mats Edén er en markant skikkelse i nordisk folkemusik med dybe rødder i Värmland og årtiers betydning for scenen, ikke mindst gennem den legendariske svensk-norske gruppe Groupa, som for nylig kunne fejre 40 år som formidlere af nordisk folkemusik. Guro Kvifte Nesheim har markeret sig med sit energiske, medrivende og klangfarverige spil, blandt andet gennem projektet GKN5, og fører slåttetraditioner fra Agder videre med en stærk personlig stemme.
Sammen udgav de i 2020 duoalbummet Den kaldsteikte på det norske pladeselskab for kontemporær folkemusik og improviseret musik, Taragot Sounds. Her udforsker duoen et udpræget norsk repertoire, hvor både valsemelodier og mere indadvendte hymner svæver på en bund af hypnotiserende droner fra det smukke gamle instruments særlige resonansstrenge.
English:
Roxane Metayér (BE)
It is always with the violin, electronics, and field recordings of the nature around us as her point of departure that Roxane Métayer builds her enchanting, sensorially rich sound worlds, where organic noises, breathing, and instrumental movements merge into hypnotic collages.
Based in Brussels, Métayer works at the intersection of music, sound art, and visual art. Her practice revolves around the living world – especially the fauna and flora of the forest – and humanity’s connection to it. Through imitation and bioacoustic principles, she stages a kind of fictional nature, where violin, wind instruments, percussion, and her voice enter into sonic symbiosis with imagined animals, insects, and plants. Her expression moves freely between the poetic, the ritualistic, and the experimental.
She has released music on a number of leading labels within experimental sound, including Kraak, Morc, Primordial Void, and Matière Mémoire. Most recently, she released Vies Sylvestres (on Blickwinkel, 2025), created during a residency in Japan and composed of real-life recordings from temples and the surrounding nature, meeting Métayer’s rippling violin and beautiful voice.
Guro Kvifte Nesheim & Mats Edén (NO/SE)
When the two Hardanger fiddle players, Guro Kvifte Nesheim and Mats Edén, meet, it is an encounter across generations, national borders, and musical points of departure. Drawing on traditional melodies from Scandinavian folk music and the Hardanger fiddle’s mysterious, resonant overtones, they create majestic soundscapes where hypnotic tunes form the framework for surprising improvisations.
Mats Edén is a prominent figure in Nordic folk music, with deep roots in Värmland and decades of influence on the scene, not least through the legendary Swedish-Norwegian group Groupa, which recently celebrated 40 years as an ambassador for Nordic folk music.
Guro Kvifte Nesheim has made her mark with her energetic, captivating, and richly colored playing, including through the project GKN5, and carries forward fiddle traditions from Agder with a strong personal voice.
Together, they released the duo album Den kaldsteikte in 2020 on the Norwegian label for contemporary folk music and improvised music, Taragot Sounds. Here, the duo explores a distinctly Norwegian repertoire, where both waltz melodies and more introspective hymns float on a foundation of hypnotic drones from the old instrument’s beautiful sympathetic strings.
Copenhagen Opera Festival og Det Mobile Kulturhus præsenterer pop-up koncerter med opera
Karens Minde Kulturhus er et levende samlingssted for kunst, kultur og fællesskab i Sydhavnen. Nu indleder vi et nyt samarbejde og inviterer til tre gratis operakoncerter i Sydhavnen.
Samarbejdet udspringer af Karens Minde Kulturhus’ ønske om at præsentere opera som en del af husets mangfoldige kulturprogram. For Copenhagen Opera Festival er samarbejdet en naturlig forlængelse af ambitionen om at være til stede i hele København. Sammen med lokale kulturaktører ønsker vi at skabe operaoplevelser, der tager afsæt i de steder og fællesskaber, de bliver en del af.
Dette er med støtte fra William Demant, og Nordea Fonden.
16. september
kl. 16-16.40
I krydset ved Mozartsvej og Sjælør Blvd.
Elisabeth Rosenberg, sopran Magnus Løvlie, tenor Christian Sereno, klavers
En koncert med en varm og familievenlig stemning, hvor både børn og voksne kan opleve opera helt tæt på. To solister giver mulighed for at opleve både arier og duetter.
Elisabeth Rosenberg har tidligere optrådt på Copenhagen Opera Festival i en række forskellige sammenhænge og er i år også den ene halvdel af duetten på Showbåden – For fuld svanehals. Magnus Løvlie er netop optaget på Den Kongelige Operas Young Artist Program.
Pianist Christian Sereno har været en fast del af Copenhagen Opera Festival gennem mange år og medvirket i et væld af festivalens formater. I år har han blandt andet været repetitør på RINGEN og The Ring – Forever Hot samt pianist til Operafællessang. Vi er glade for endnu en gang at have ham med på festivalen.
Genremøde mellem 2 af Skandinaviens mest markante unge ensembler:
Neo-jazzkvartetten MUSViT og den klassiske strygekvartet Absalon String Quartet
En medrivende og overraskende musikalsk aften med sprøde og storslåede strygere, poppede hooks, synkoperede rytmer, rap-inspireret vokal, hiphop, kammermusik og nordisk jazz.
Oplev når de nordiske talenter fra to prisvindende og anmelderoste bands fra hver deres genre, sammen vil opføre helt ny musik og særlige arrangementer af MUSViT bangers som “Mavepuster” , “Sukker” og “Paparazzi”.
Ronja Rose Andersson (DK) på vokal, altsax og synth; Teis Ortved (DK) på tenorsax og keys; Jacob Tjernström (SE) på kontrabas; og Adam Lorentzi (SE) på trommer.
Thera Ortved (DK) og Andreas Larsen (DK) på violin, Alva Rasmussen (SE) på bratsch og Hedda Aadland (NO) på cello.
Copenhagen Concert Community byder velkommen til “klassisk og rytmisk på samme scene 2026.
Billetter
Standard 120 kr, Ung 70 kr.
Dørene åbner kl.19:30
Koncert kl.20:00
MUSViT
Sidst MUSViT spillede i København var på Cph Jazzfestival med 2 udsolgte og meget roste koncerter, nu vender de tilbage til Klein.
“Bandet lyder som ingen andre i Danmark lige nu” (Politiken )
Kendt for deres nyskabende blanding af free-jazz, hiphop, rap-inspireret vokal og nordisk jazz har den dansk-svenske kvartet gjort sig bemærket både som et kritikerrost liveband og gennem deres debut-EP, der blev nomineret til ikke færre end tre Danish Music Awards. Med en besætning bestående af trommer, bas, tenorsaxofon og vokal henter MUSViT inspiration fra alt fra free jazz til hiphop og laver musik, der kan gå fra intens skrøbelig minimalisme til at sprudle af kraftfuld energi. Med en karakteristisk lyd og et legende og tydeligt kunstnerisk univers er der plads til næsten alt i bandets musik.
Debutalbummet, Sukker, blev udgivet i maj. Albummet har modtaget strålende anmeldelser, herunder ros fra Orkesterjournalen.
Ronja Rose Andersson (DK) på vokal, altsax og synth; Teis Ortved (DK) på tenorsax og keys; Jacob Tjernström (SE) på kontrabas; og Adam Lorentzi (SE) på trommer.
Absalon String Quartet
Strygekvartetten har på kort tid markeret sig som et af Nordens mest markante, unge kammermusik ensembler.
Som vinder af P2 Kammermusikkonkurrence 2023 cementerede de deres position som en kvartet, der kombinerer teknisk præcision med en sjælden evne til at kommunikere direkte med publikum.
Prisvinder i Trondheim International Chamber Music Competition 2025.
ASQ er violinisterne Thera Ortved og Andreas Larsen (DK), Alva Rasmussen (SE) på bratsch og Hedda Aadland (NO) på cello.
Fun fact
Særlig tilknytning til Sydhavnen:
Begge bands havde deres debutkoncert på Klein /Karens Minde Kulturhus og har siden turneret i ind og udland.
Thera Ortved fra Absalon String Quartet(violin) og Teis Ortved fra MUSViT (tenorsaxofon) er søskende og er vokset op i Sydhavnen.
Klassisk og rytmisk musik på samme scene
er koncerter, hvor klassisk musik får spillerum i et koncertforløb med rytmisk musik.
Med klassisk og rytmisk musik på samme scene ønsker vi at bringe klassiske musik og ny musik ud til et nyt publikum.
Vi ønsker at sætte en ramme hvor publikum både kan komme hjem med det de kom efter, men også med en overraskende æstetisk oplevelse, de ikke selv havde planlagt eller regnet med.
Koncerterne er arrangeret af Copenhagen Concert Community og afviklet samarbejde med KLEIN & Karens Minde Kulturhus.
Copenhagen Concert Community takker Statens Kunstfond og Kgs. Enghave Lokaludvalg, Københavns Kommunes Musikudvalg og Knud Højgaards Fond for deres støtte.
Copenhagen Concert Community ønsker at skabe koncertoplevelser, der går på tværs af genre og generation.
Glæd dig til en kulturel smeltedigel af Nord- og Østafrikanske musiktraditioner blandet med krautrock og postpunk, når schweiziske Yalla Miku gæster KLEIN d. 10. oktober.
Døre kl. 20:00
Koncert kl. 20:30
Yalla Miku er et fempersoners kollektiv fra Genèves musikalske undergrund, hvor postpunk, afrofunk, dub, krautrock og psykedelisk rock møder musikalske traditioner fra blandt andet Østafrika og Mellemøsten. Resultatet er et rastløst og dansende lydunivers, der hele tiden skifter form, men aldrig mister sit drive.
Bandet består af Samuel Ades Tesfagergsh, Louise Knobil, Cyril Bondi, Emma Souharce og Cyril Yeterian, der tilsammen bevæger sig mellem krar, bas, guitar, percussion, synthesizere og elektronik. Alle fem bidrager vokalt, og sangene bevæger sig på tværs af blandt andet arabisk, fransk og tigrinya.
På deres andet album “2” skruer Yalla Miku yderligere op for de musikalske sammenstød. Her kan chaabi pludselig tippe over i psykedelisk rock, postpunk blive filtret ind i dub, og industrielle rytmer dukke op midt i østafrikanske melodier. Albummet er indspillet live og bærer præg af den spontanitet og kollektive energi, der er central for bandet.
Yalla Miku kan være folkband det ene øjeblik og støjende rockband eller danseorkester det næste. Det er musik med plads til improvisation, skæve idéer og markante grooves, spillet af fem musikere, der ikke ser nogen grund til at holde genrer eller musikalske traditioner adskilt.
Glæd dig til en aften med drømmende lydlandskaber, poetiske tekster og skandinavisk alternativ pop, når Konradsen gæster KLEIN den 5. november. Den norske duo bevæger sig ubesværet mellem det intime og det storladne med musik, der blander organiske instrumenter og fine elektroniske detaljer. Med deres nye album Hunt, Gather i bagagen kan publikum se frem til en nærværende koncertoplevelse med både varme, eftertænksomhed og stærke melodier.
Døre: 20:00
Koncert: 20:30
Konradsen, den norske duo bestående af Jenny Marie Sabel og Eirik Vildgren, har markeret sig som en af de mest særegne stemmer på den skandinaviske alternative popscene. Med poetiske tekster og et lydunivers fyldt med detaljer skaber de musik, hvor organiske elementer møder diskrete elektroniske lag i et udtryk, der både føles nært og storladent.
Deres gennembrud kom med debutalbummet Saints and Sebastian Stories fra 2019, som vandt en norsk Grammy for Årets Album i kategorien Indie/Alternative og blev rost internationalt af medier som Pitchfork, Stereogum, The Fader, Clash og The Line of Best Fit. Live har Konradsen opbygget et dedikeret publikum og udsolgt spillesteder som Kulturkirken Jakob og Parkteatret i Oslo. Deres andet album, Michael’s Book on Bears, blev i 2025 nomineret til en norsk Grammy i kategorien Alternative Pop sammen med navne som girl in red, AURORA og ULD.
Deres nye album, Hunt, Gather, markerer et stille, men betydningsfuldt skifte i både arbejdsproces og perspektiv. Arbejdet med albummet begyndte sideløbende med kompositionen af originalmusik til en kortfilm, der foregår i den nordnorske landsby, hvor Jenny bor. Derfor blev de første studiesessions præget lige så meget af filmens univers som af albummet selv. Idéer, skitser og feltoptagelser bevægede sig frit mellem de to projekter og gav plads til, at stemninger og intuition kunne forme musikken på nye måder.
Albummet bevæger sig ubesværet mellem det intime og det filmiske, fra små lydcollager af hverdagsøjeblikke til store, åbne arrangementer. Hele vejen igennem bærer Hunt, Gather præg af Nordnorge, stedet de begge er vendt tilbage til, og af et tæt musikalsk fællesskab med samarbejdspartnere som Gia Margaret, Angie McMahon og Bruce Hornsby.
Engelsk:
Konradsen – the Norwegian duo of Jenny Marie Sabel and Eirik Vildgren – have established themselves as one of the most distinctive voices in contemporary Scandinavian alternative pop. Known for their poetic songwriting and richly detailed sound, they craft music where organic textures intertwine with subtle electronic elements, creating an expression that feels both intimate and expansive. Their breakthrough came with their 2019 debut Saints and Sebastian Stories, which won a Norwegian Grammy for Album of the Year (Indie/Alternative) and received widespread international acclaim from outlets including Pitchfork, Stereogum, The Fader, Clash and The Line of Best Fit. On stage, Konradsen have cultivated a deeply committed audience, selling out venues such as Kulturkirken Jakob and Parkteatret in Oslo. Their second album, Michael’s Book on Bears, earned a Norwegian Grammy nomination in 2025 for Alternative Pop, alongside artists like girl in red, AURORA and ULD.
Their new album, Hunt, Gather, represents a quiet but meaningful shift in both process and perspective. Work on the record began in parallel with the composition of an original score for a short film set in the northern Norwegian village where Jenny lives. As a result, the early studio sessions were shaped as much by the film’s world as by the album itself. Ideas, sketches and field recordings moved freely between the two projects, allowing atmosphere and intuition to guide the music in new ways. The album moves fluidly between the intimate and the cinematic: from small sound collages of everyday moments to expansive arrangements. Throughout, Hunt, Gather carries the imprint of Northern Norway, the place they both have returned to, and of a close-knit community of musical collaborators, including Gia Margaret, Angie McMahon and Bruce Hornsby.
Glæd dig til en stemningsfuld koncertoplevelse med svævende lydflader, intime fortællinger og dragende elektronisk pop
Døre kl. 20:00
Koncert kl. 20:30
Zoumer er den dansk-algeriske sanger, producer og sangskriver Yasmina Derradj, som med sit nye album e.a.l. (euro arab lovergirl) inviterer publikum ind i et dragende lydunivers mellem intime dagbogsfortællinger og svævende fantasi. Musikken bevæger sig mellem elektroniske teksturer, field recordings, percussion, vokale freestyles, oud, guitar og samplede mellemøstlige instrumenter, omhyggeligt vævet sammen i stemningsfulde og sanselige kompositioner.
Med inspiration fra alt mellem Sugababes og Fairuz kredser Zoumers musik om identitet, sårbarhed, kærlighed og tilhørsforhold – skabt i spændingsfeltet mellem København, London, Paris og Algier. Live bringes albummet til live i et nærværende og atmosfærisk koncertformat, hvor følelse, detaljer og stærke stemninger er i centrum.
I Ela Lungs musik forenes nærværende sange med en eksperimenterende musikalsk lyd, hvor folk-, rock- og viseinspirationer smelter sammen i et drømmende lydunivers. I en hybrid af intimt nærvær og surrealistiske understrømme, udforsker hun mødet mellem det teatralske og autentiske, hvor karakterer og oplevelser fra hendes eget liv kan tage nye former og melodier.
Både nationalt og internationalt har hun optrådt med en række af eksperimenterende performance kollektiver (ADHD-crew (IT/ES/BER), Lola (UK/DK) og Maladies (DK)), som en del af et større fællesskab, som forener musikoplevelser med transformativ performance.
Med sit debut-album “Singing In A Bar”, og Roskilde Festival debut i 2026, har hun nu også cementeret sig som en spændende alternativ artist i den danske musikscene. Lung kan fra tid til anden opleves på en række københavnske alternative venues, herunder Mayhem, Basement, ALICE og nu Klein, hvor hun i et intimt format vil opføre sine numre på klaver.
Prisvindende grooves, stærke melodier og en smittende energi. Den 27. november gæster Yoni Mayraz KLEIN med sit moderne take på jazz, hvor hiphop, elektroniske lydlandskaber og mellemøstlige inspirationer mødes i et levende og medrivende koncertformat.
Døre: 20:00
Koncert: 20:30
Den London-baserede keyboardspiller og producer Yoni Mayraz bevæger sig frit mellem jazz, hiphop, elektroniske lydlandskaber og mellemøstlige klangfarver. Med sit nye album Dogs Bark Babies Cry udfolder han et personligt og rytmisk univers, hvor stramme grooves møder improvisation, eftertænksomhed og rå energi.
Albummet er indspillet live over tre dage i det legendariske Konk Studios i Nordlondon sammen med bassist Tom Driessler og trommeslager Zoe Pascal samt en række særlige gæster. Resultatet er musik med både tyngde og bevægelse, inspireret af 70’ernes jazz-funk, 90’ernes hiphop og nutidens eksperimenterende jazzscene.
Efter gennembruddet med Dybbuk Tse! har Mayraz spillet på scener som Montreux Jazz Festival, Ronnie Scott’s, The Jazz Cafe og Brussels Jazz Festival. Hans musik balancerer det melodiske og det uforudsigelige, og live forvandles kompositionerne til levende samtaler mellem musikerne.
Yoni Mayraz er blandt de mest spændende nye stemmer på den internationale jazzscene, og hans koncerter er kendetegnet ved nærvær, dynamik og et stærkt rytmisk drive