Karens Minde
Kulturhus

Klein Søg Email Facebook Instragram Pil Booking Mad

fre

21.08

Koncert i Karens Fredagsbar

Dana Alshihaby

Gratis

Kl. 17:00

D. 21. august inviterer vi til gratis koncert i Karens Fredagsbar med Dana Alshihaby kl. 17.00.

Dana Alshihaby er en sanger med en unik evne til at bygge bro mellem kulturer gennem musikken.
Med en baggrund i klassisk sanguddannelse fra Syrien og Danmark har hun skabt en særlig stil, der kombinerer arabiske kvarttoner med vestlige jazztoner.

I 2024 spillede Dana koncerter på blandt andet Roskilde Festival, Surround Festival, Copenhagen Jazz Festival og Folkemødet.

Hun har også optrådt solo acapella ved intime begivenheder og har delt sin musikalske vision på scener i Syrien, Libanon og Danmark gennem mere end 15 år.

Dana Alshihaby er en kunstner, der med sin stemme og kreativitet skaber forbindelser og fremkalder dybe følelser hos sit publikum.

Koncerten foregår i de smukke grønne omgivelser i Caféhaven   (i tilfælde af regn rykker vi ind på scenen i caféen).

Til denne fredagsbar får vi også besøg af Herslev Bryghus, som selv står bag hanerne. En unik mulighed for at smage nogle spændende varianter, der ikke normalt er en del af sortimentet på Karens Minde samt få en snak med de gode folk fra Herslev  Der er naturligvis også alle de lækre øl, du allerede kender.

Tak til Kgs. Enghave Lokaludvalg for støtte

Foto: Bradley Waller