Glæd dig til en festlig sommeraften i Dansepavillonen på Klein, når Gorgeous går på scenen fredag d. 19. juni. Publikum kan se frem til et energifyldt show med masser af velkendte hits, god stemning og dansevenlig musik hele aftenen. Saml vennerne og vær med til en hyggelig aften under pavillonens tag.
Det bliver en koncert der bliver svær ikke at synge med på.
Døre kl. 18:30
Koncert kl. 19:00
Dazy-drømme-duo’en Gorgeous letter ind i evigheden og hiver os med på vinde af vinterkold selvrefleksion, kærlig opdriftsvarme og guddommelig lyd. Projektet er en organisk sammenfletning af nervestærk sangskrivning og en skudsikker stemme fra sangerinden Maríe Louise og den let country-vibede og afklædt-elektroniske lyd af Andreas Enrique Murga.
Debutnummeret ‘Divine’ ramte æteren I marts 2022 og animerede både anmeldere og radio-hitlister. Siden har gruppen leveret en stilsikker buket af single-udgivelser, senest ‘Subconscious’, der måske mere end før viser de lydmæssige kontraster i deres fælles leg.
I et stemningsunivers, der er indadvendt og charmerende, umiddelbart og blidt, betagende og berusende, er vi klar til at blive favnet af Gorgeous’ indiepop-vuggende vinger.
Morning finder inspiration i det melankolske og simple. Sange om kærlighed, tab og indre liv- et blik på en side i en dagbog. Med forskellige akustiske lyde skaber Morning med sit simple live set-up en række kollager, der fremkalder 60’ernes stereobilleder og 90’ernes umiddelbarhed.

