Glæd jer til d. 9. august, hvor Simon Ask kommer på besøg og giver gratis solokoncert i Caféhavens sommertradition – KARENS FREDAGSBAR!
Simon Ask er kendt som producer og guitarist i Katinka Band, men er nu på vej til at gå solo med sit første fuldlængde album ‘Flying’, der udkommer til efteråret på det anerkendte label for instrumentalmusik ExoPAC.
Med udgangspunkt i sin baggrund som både en eksperimenterende guitarist og en grænsesøgende producer fletter han ubesværet de organiske lyde fra guitaren sammen med moderne produktion. Alt sammen for at lytteren kan dykke ned i en verden af drømmende, men dybt personlige kompositioner og produktioner.
Til KARENS FREDAGSBAR spiller Simon Ask sine kompositioner i et intimt setup med guitaren og effektpedaler i fokus. Og man vil hurtigt fornemme, at Simon Ask lader sig inspirere af alt fra klassisk guitar til punk over elektronisk musik, samt at hans erklærede mål er at bringe den velkendte lyd af en guitar ind i det 21. århundrede.
Simon Ask har gennem sin karriere modtaget flere priser – bl.a. en Steppeulv-pris, Statens Kunstfonds præmiering for årets udgivelse og en Carl Pris for årets pop-komponist 2018. Som solist udgav han i 2018 EP’en ‘Dive’ (Label: Playground Music), og i 2020 et teateralbum (Label: Sorte Plader).
Simon Ask har netop udgivet denne livesession, hvor han spiller singlen ‘Flying’ fra hans kommende album af samme navn: Flying (livesession): https://www.youtube.com/watch?v=zsE1dCNygbI
I november udgav Uden Ord sit andet album ‘Verden Den Er Lige Her’.
Det resulterede i en flot nominering som årets komponist(er) inden for rock til Carl Prisen, og en 5-stjernet anmeldelse hos Soundvenue, der blandet andet skrev, at albummet “leder mod nogle af årtiets smukkeste, artrockede udsigter.”
Nu er de klar til at spille sangene fra pladen, og et par enkelte ældre hits, en sensommeraften i Dansepavillonens historiske og smukke lokale. Hvis man vil have en forsmag på, hvad der kaforventes af koncerten, kan man se bandets live-session med de to sange ‘Alene’ og ‘Dagene Vi Husker’:
Stående i skoven, liggende i vandkanten eller på cykler i solen; her kan man finde Uden Ord synge deres sange. De er en alternativ poptrio, der forsøger at skabe letforståelig musik med plads til det afvigende og det ærlige. Deres musik er uforudsigelig, men kærligheden til smukke melodier og bløde ord er en konstant ledestjerne, når man sammen med dem vandrer gennem deres musikalske landskaber.
Uden Ords tekster er åbne som små døre ind til nye verdener. Verdenerne kan til tider være grumme, men mest af alt er de fyldt med håb og omsorg!
Uden Ord består af de tre sangskrivere William Spanggaard Nielsen, Gustav Hedemann Christensen (Sortblod) og Thomas Mulcahy Alexandersen (kingtommi).
Mohammad Syfkhan’s rejse fra sit krigshærede hjemland i Syrien til den pulserende kerne af den irske folkemusikscene, er en fortælling om hvordan musik kan være en forenende kraft. Født midt i kaosset af konflikt fandt Syfkhan trøst i sit hjemlands sange og meloder – de hjemsøgende toner af traditionel syrisk musik, som væver historier om modstandskraft og håb.
I 2015, midt under den syriske borgerkrig, traf Syfkhan den vanskelige beslutning om at forlade sit hjem, og søge mod tryghed, langt hjemmefra. Da han landede på Irlands kyster, et land kendt for sin rige musikalske arv, oplevede han hvordan den sørgmodighed, som karakteriserer iriske folkesange harmonerede med både hans egen tragiske skæbne og de mørkere sider af kurdiske sange.
Det var med sin Oud – et traditionelt mellemøstligt instrument – og en setliste med traditionelle Mellemøstlige og Nordafrikanske sange, han fandt sit ståsted på den iriske musikscene, da han begyndte at forene de komplekse skalaer fra syrisk musik med den livlige og fremdrivende rytmik irlands traditionelle dansemusik.
Syfkhan’s musik er en bro mellem verdener, en fusion af kulturer der taler til både smerten ved fordrivelse og glæden ved nye begyndelser. Hans optrædener transcenderer publikum til fjerne lande, samtidig med at de forankres i musikkens universelle sprog og skaber et grænseløst udtryk som belyser at forskellige verdenskulturerer kan være forankret i et fælles ønske om at mødes i glæde, dans og ekstase.
Foruden sit musikalske virke er Syfkhan flygtningeaktivist, og bruger sin musik til at skabe opmærksomhed og støtte til dem, der, ligesom ham selv, er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. Gennem workshops, begvågenhed og samarbejder sigter han mod at hjælpe sine medflygtninge til at finde helbredelse og styrke i musikken.
For Mohammad Syfkhan er musik mere end blot toner på et ark og elektronik i en højtaler – det er et forbindende kraftfelt, et middel til at opbygge forståelse på tværs af kulturer og et håbslys for en verden der har brug for harmoni. Mens han fortsætter med at bjergtage publikum med sine fortryllende optrædener, minder hans rejse os om musikkens transformative kraft til at transcendere grænser og forene hjerter.
Mizgin (dk/sy)
Udgangspunktet for Mizgins musik er den rige og mangfoldige kurdiske folkemusik, som i hendes band krydser klinger med instrumentalister fra Balkan og Norden.
Den virtuose bulgarske tambourahspiller Enis Ahmed akkompagnerer allestedsnærværende og drypper stedvise solskinssoli, mens Anders Honoré på alt og sopransaxer fra sit ståsted afsøger rummet herfra og til Mesopotamien. Mirwais Fedai kompletterer det hele på tabla.
Mizgins koncerter er intense og enestående oplevelser. Fra det øjeblik hun indtager scenen, træder hun i dialog med publikum. Åben for impulser og med stort nærvær bearbejder hun sit repertoire ad nye veje ved hver koncert, hvor både musikere og publikum konstant udfordres. Resultatet er en virtuos og organisk sammenspillet, varm og mangefacetteret akustisk musik, som på sin helt egen smukke måde afspejler livet i vores globaliserede verden, fortæller om glæderne, begejstringen, fællesskabet og ensomheden ved års rejser ind i ukendte kontinenter, de overraskende fund i en fremmed kultur, udlændighed, længsel, kærlighed og glæde. Et andet tema er selvfølgelig den kurdiske identitet og det kurdiske folks mange udfordringer.
Lederen af Copenhagen Songwriter’s Festival, Brett Perkins, skrev følgende:
“In August 2012, Mizgin and her band performed at their first entirely Western festival, Copenhagen Songwriter’s Festival. The concert went down a storm with the audience, and one critic wrote: “Didn’t understand one word – and yet I did. Her voice is fairytales and longing – unbelieveable beauty and necessity. The trio, top notch playing. What a wonderful surprise, but this is what a festival can do: Present unknown names to you, that will make a lasting impression. Since the musical codes are very different, I dont follow Middle East music in general. But Mizgin is different: She is like rock n roll, communicating to everybody”.