Karens Minde
Kulturhus

Klein Søg Email Facebook Instragram Pil Booking Mad

fre

04.02

Koncert

De Efterladte

Kl. 21:00

100 (+ gebyr) kr.

De Efterladte tager efter flere års koncertpause på turné igen of rammer KLEIN og Sydhavnen d. 4. februar. Med sig har de deres spritnye album ‘Skrevet i sand’, som udkom i slutningen af september til store anmelderroser:

“Stadig i særklasse på fremragende femmer” og “Peter H. Olesen hører til blandt landets skarpeste sangskrivere”. Således starter JP og gaffa’s 5-stjernede anmeldelser af albummet og slutter med at kalde resultatet “fremragende”.

For første gang præsenterer De Efterladte sig i en hel bandkonstellation. Udover grundduoen Peter H. Olesen (vokal) og Michael Lund (guitarer m.m.) har den ‘udvidede duo’ som så ofte før Boi Lund (synth., keyboards, bas) med – men denne gang slutter også Jakob Høyer (trommer m.m.) sig til og fuldender bandet. Jakob Høyer er kendt i både jazz- og rockmiljøet – og en gammel ven af De Efterladte (Jakob spillede trommer på åbningssangen på debutalbummet ‘Traditionen utro’ tilbage i 2011).

De Efterladtes nye album, ‘Skrevet i sand’ er det femte i rækken siden 2011. Albummet er indspillet dels ved Vesterhavet, dels på Christiania, og på albummet nærmer De Efterladte sig for første gang noget, der kunne ligne en fuld band-lyd: Jakob Høyer spiller trommer, Boi Holm spiller udover synth. og keyboards også bas denne gang – og på kraftig opfordring har Michael Lund igen taget lap steel-guitaren frem. Hele albummet har dermed fået en puls og et rum, som De Efterladte selv er meget begejstrede for: Mødet mellem det elektroniske, det elektriske og det akustiske.

DE EFTERLADTE LIVE I 2022 ER:

Peter H. Olesen, som synger og skriver ordene. Det gjorde han tidligere i Olesen-Olesen og – hvis nogen husker så langt tilbage – i Greene og Sort-Hvide Landskaber. Han har lavet musik siden begyndelsen af 1980’erne. Når han ikke skriver tekster til De efterladte udgiver han romaner og digtsamlinger. Seneste bog, romanen ‘Min mor’ udkom i sommeren 2021.

Michael Lund, der har spillet musik mindst lige så længe som Peter, både i egne grupper og som sideman i fx Olesen-Olesen, dengang på lap steel og dobro. Siden er han sprunget ud som komponist. Live spiller han akustisk og elektrisk guitar, Fender 6 og ikke mindst lap steel.

Og så er der Boi Holm. Han er med årene naturligt blevet duoens ‘tredjemand’: producer, tekniker, kollega. Han spiller på alt, hvad der kan spilles på. Live spiller han mest synthesizer, keyboards og bas.

Jakob Høyer (trommer) har spillet og indspillet med et utal af landets bedste jazz- og rockmusikere, bl.a. Raveonettes, Jakob Bro, Trentemøller, Niels Skousen og Marie Fisker.

Døre kl. 20.00

OBS. Der skal fremvises gyldigt coronapas ved indgangen.