Karens Minde
Kulturhus

Klein Søg Email Facebook Instragram Pil Booking Mad

fre

10.02

Vinterjazz 2023

I Think You’re Awesome – Acoustic Sounds // Edlund/Higgins

Kl. 21:00

100 (+ gebyr) kr.

Indiejazz, barok og klassisk avant garde. Så vidt kommer vi omkring, når I Think You’re Awesome og Edlund/Higgins gæster Klein. Det bliver en aften, hvor der ikke skeles til genrer, men i stedet kredses om at skabe en intim musikalsk oplevelse af akustisk vellyd.

Det er fair at sige, at I Think You’re Awesome det seneste årti har spillet en central rolle   i dansk   jazz.   De   har   med   ukuelig   nysgerrighed   undersøgt et sammenspil, der danner sit eget musikalske rum og hele tiden trækker bramfrit og engageret på en bred vifte af inspirationer.

Med deres nye numre sejler de ud på endnu en ny færd. Synthesizere er skiftet ud med trædeorgel, toy-piano, prepareret klaver og celeste. Der er banjoer, mandoliner, akustiske guitarer, xylofoner og klokkespil. Alt dette præsenteret så akustisk som muligt i rummet. Det bliver dynamisk, intenst og på mange måder, lader I Think You’re Awesome publikum komme tættere på end nogensinde før.

Edlund/Higgins består af cellist Maria Isabel Edlund og kontrabassist Erik Higgins. Begge musikere er anerkendte som solister og kammermusikere, og nu har de valgt at slå sig sammen om at udtrykke deres fælles passion for både klassisk musik og jazz.

Duoens repertoire spænder fra smuk barokmusik til udfordrende klassisk avantgarde og moderne jazz, og de holder meget af at dyrke kontrasterne mellem de forskellige udtryk. Både Edlund og Higgins holder naturligt meget af dybe klange, og de nyder, når celloen og kontrabassen smelter sammen til en klanglig enhed.

De to grupper slutter aftenen af med at slå sig sammen til et stort akustisk orkester.

Døre kl. 20.00