Karens Minde
Kulturhus

Klein Søg Email Facebook Instragram Pil Booking Mad

lør

11.12

Jazz Club Loco præsenterer

Jul med Dødens Garderobe feat. Pierre Dørge, Laura Toxværd, Mads Mouritz og Santa X

Kl. 20:00

70 (+ gebyr) kr.

Jazz Club Loco byder igen i år på alternativ julestue med maraton-udøverne fra Dødens Garderobe.

D’herrer Jeppe Zeeberg (p), Nicolai Claesson (b) og Rune Lohse (dr) har i mere end 10 år kræset om os med 24 dages musikalske låger, hvor de med forskellige gæster har taget et imponerende antal juleklassikere under virksom behandling.

Aftenens koncert byder på en håndfuld gæstestjerner, hvis identiteter offentliggøres løbende.

Pierre Dørge

Pierre Dørge blander Duke Ellington-musik fra 1920’erne med dansk musiktradition og stærk afrikansk rytmik. Som guitarist har Dørge både taget til sig fra jazzen, rocken og den afrikanske musik og har derigennem udviklet en stærk personlig solospillestil.

Laura Toxværd

I Laura Toxværd finder vi en af landets mest originale saxofonister og komponister. Laura har en jazzbaggrund og begyndte tidligt at interessere sig for avantgarde og freejazz. Det engelske musiktidsskrift The Wire har beskrevet hendes musik som ”geometrisk post-jazz”, og inspirationskilderne tæller da også så forskellige ting som Charlie Parker, grunge og electronica.

Mads Mouritz

Sangeren og sangskriveren Mads Mouritz har i årenes løb skrevet nye sange til tekster af danske forfattere og digtere som Johannes Møllehave, Frank Jæger og Lone Hørslev, kombineret med sangskriverens egne naivistiske sange, der fanger det absurde og udstiller de små hverdagssituationer. Han har gennem de sidste 12 år skrevet og produceret syv albums, senest “Ympehaven” og spillet alt fra forsamlingshuse og havefester til DR’s koncertsal og Roskilde Festival.

Santa X er aftenens store hemmelighed.

.

Lyt: https://soundcloud.com/d-densgarderobe