Karens Minde
Kulturhus

Klein Søg Email Facebook Instragram Pil Booking Mad

lør

04.06

SV-festival

MODDI (NO)+ IKI

Kl. 20:00

50 (+ gebyr) kr.

Den syvende udgave af SV-festival har fokus på LAND udfoldet som (u)bestemte tilstande, overgange eller noget helt tredje… På festivalens åbningsaften kan du glæde dig til at opleve den verdensberømte norske musiker MODDI og den eksplorative vokalgruppe IKI lande ny musik!

𝐌𝐎𝐃𝐃𝐈
Norske Pål Moddi Knutsen aka MODDI afbryder sin aktuelle koncertrække i hjemlandet for at spille en eksklusiv koncert i Danmark på SV-festival. Han er en af Norges absolut dygtigste og mest elskede nutidige singer/songwriters. Han har taget musikverdenen med storm med en række samfundskritiske albums så som ’Unsongs: Forbidden Stories’ om politisk censurerede sange og ’Like in 1968’ inspireret af datidens protestsange.

MODDI er på mange måder både visesanger, pilgrim og miljøforkæmper. Man ved aldrig helt, hvilken version, man får, når MODDI går på scenen. Uanset dette kan du altid forvente både storslået musik, smittende engagement og et glødende tilstedevær. Som artist kan han både optræde med symfoniorkestre og solo med guitar.
Det bliver solo på SV med sange inspireret af landskaber, mennesker og stilhed samt om det at vende hjem og opdage ens hjemstavn fuldstændig forandret – som en selv.

𝐈𝐊𝐈
Åbningsaftenen indledes med den performative skandinaviske vokalgruppe IKI, som har ladet sig inspirere af festivalens tema om LAND. Resultatet kan du opleve, når et helt nyt vokalværk støttet af Statens Kunstfond afsøger både arkaiske og opdyrkede nutidige lag i et Sydhavn i forandring. IKI består af Randi Pontoppidan, Kamilla Kovacs, Anna Mose, Guro Tvietnes og Johanna Sulkunen, og de er kendt for deres unikke brug af maskiner, som de manipulerer egne stemmer med live på scenen mod dragende her-og-nu-øjeblikke med publikum.

Musikken og lyduniverset spænder bredt men med en stærk kernelyd, hvor alt musik – akustisk og manipuleret – tager udgangspunkt i stemmen og dens mange lyde og facetter. Scenen er med andre ord sat til vokal ekvilibrisme, trance-lignende avantgarde beats og soundscapes med tråde til moderne kompositionsmusik.

Program offentliggøres løbende her: www.sv-festival.dk