Karens Minde
Kulturhus

Klein Søg Email Facebook Instragram Pil Booking Mad

ons

06.07

Copenhagen Jazz Festival 2022

TUHAF

Kl. 19:00

120 (+ gebyr) kr.

Tuhaf er et tyrkisk/dansk band, der spiller psykedelisk popmusik, med rødder i 70’ernes tyrkiske genre ‘Anadolu Rock’. Forvent dansable techno-takter og lange smukke instrumentalpassager såvel som rå guitarbårne riff-slaskere og flere af Tuhafs kompetente signaturballader med et tyrkisk islæt af gigantiske følelser og Torosbjergenes vinterkølige vindblæste vidder.

Siden 2015 har de rystet de skrå brædder i Danmark og Tyrkiet med deres kombination af gnistrende electropop, hvinende sjælere om savn og sorg og klassisk 70’er-rock i stil med Led Zep og Erkin Koray.

Den evigt karismatiske frontkvinde Berrin Bas styrer skibet gennem trøstesløs støvregn og stormende afgrunde, når Tuhaf tvinger deres publikum med på anatolsk genopdragelse.

Bandet udgav i 2019 deres EP ‘Gölgeden’ – i kølvandet debutudgivelsen fulgte blandt andet et headliner show i Lille Vega, en booking til den desværre aflyste Roskilde festival 2020, en DMA statuette som ´årets nye danske roots-navn 2020′ og ikke mindst uvurderlig live-erfaring fra scener i hele landet.

Bandets nye albummet ‘Mere Guld’ udkommer i foråret 2022. Live spiller de fortsat både deres nye materiale og en håndfuld gamle tyrkiske stedsegrønne klassikere fra 60’erne og 70’erne. Med Mere Guld bliver Tuhaf – som navnet angiver – i sporet fra deres EP med udgangspunkt i 70’ernes Tyrkiet, med folkeprotest, ungdomsoprør, samfundskritik og en eksplosion af kreativitet indenfor musikken. De byder på mere af samme skuffe, men selvfølgelig med nye interessante vinkler. Bandet har besluttet sig for at tilføje elementer af americana, og 90’ernes bølge af psykedeliske elektroniske trance-genrer – altsammen håndspillet og optaget analogt med hård stil i Københavns bedste punk & rock-studie Ballade Studios på Nørrebro.

Foruden Berrin Bas består bandet af: Kristian Haarløv (Sort Stue, Whoareyoupeople) Mathias Findalen (Cody), Mads Bendsen (Orcas) og Rune Lohse (Horse Orchestra, M. Rexen, New Kids).

Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2022

Døre kl. 18.30
Koncert kl. 19.00

Venue: Dansepavillonen