Karens Minde
Kulturhus

Klein Søg Email Facebook Instragram Pil Booking Mad

man

09.10

Fanø Free Folk Festival & KLEIN præsenterer

Vågspel (SE) x Free Folk Mondays

Kl. 20:00

80 kr.

KLEIN og Fanø Free Folk Festival skyder en ny sæson med Free Folk Mondays i gang med sprøde svenske toner fra duoen Vågspel.

Duoen, der består af de to violinister Alice Klint og Kristin Kennemark har allerede længe begejstret lyttere i Sverige med deres på én gang fyrige og elegante greb om den svenske folkemusik. Her kanaliseres livets sorger og glæder, moderne erfaringer og tidløse betragtninger ind i en musik, der er et lyslevende eksempel på folkemusikkens vitalitet og som kombinerer et højt teknisk niveau med en lidenskabelig og legesyg tilgang.

Vågspel er en musikalsk hyldest til tætte venskaber og glæden ved at kommunikere med hinanden igennem musikken. Det er også en musik, der formidler rige musikalske traditioner fra Västergötland. Her er både lyrisk nerve, dansable rytmer og melodier, der fejer benene væk under dig og får hjertet til at synge. Selv kalder Vågspel musikken for “party polskor”. Det er musik, der opløfter, samtidig med at politisk indignation også ofte finder vej til musikken.

Duoen har modtaget flere priser i Sverige. Efter udgivelsen af deres debutalbum fra 2017 blev de udråbt til årets nye navn på Folk and World Music Gala i Norrköping. Deres seneste album, “I nöd och lust” (2022), blev nomineret til en svensk grammy og blev samtidig kåret til årets trad-album i det svenske magasin Lira.

Vågspel vakte stor begejstring på årets Fanø Free Folk Festival i Sønderho. Vi syntes derfor også at København skulle have chancen for at opleve deres charme, power og uforfalskede spilleglæde, og derfor er det med stor glæde at vi kan præsentere duoen til efterårets første Free Folk Monday. Oplev noget af det fineste nordiske folkemusik lige nu i KLEINs dejligt intime rammer.

Døre kl. 19.30

Arrangører: Fanø Free Folk Festival og KLEIN

Free Folk Mondays på KLEIN er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg.