Velkommen til Sydhavns Salonen – det man spiser er man selv?
Med forfatter Andrea Hejlskov, sanketur med Caroline Grys, koncert med Absalon String Quartet. Vidensdeling med forsker i fødevareproduktion lektor Laura Vang Rasmussen, sanke-snacks med Karens Minde Kulturhuskøkken.
Salonen beskæftiger sig med mad og natur, om naturen i os og om os. Om fødevareproduktion. Om forbundethed og magi.
Vi skal på mini-sanketur ligeudenfor Dansepavillonen sammen med Caroline Grys fra Det Vilde Bud og smage på lækre snacks tilberedt af vilde råvarer af Karens Mindes dygtige køkken.
Vi skal opleve en magisk tilgang til livet med forfatter og vølve Andrea Hejlskov .
Vi skal høre om hvordan vi i fremtiden kan indrette fødevareproduktionen, så den gavner både landbrug, natur og mennesker, når lektor Laura Vang Rasmussen fortæller om sin prisvindende forskning.
Vi skal nyde vidunderlig strygermusik med Absalon String Quartet.
Døre kl. 18:30
Show kl. 19:00
Entré: 175 kr. inklusiv gebyr
Salonen foregår i Dansepavillonen
Det er et siddende arrangement.
ANDREA HEJLSKOV◁◁◁
Forfatter Andrea Hejlskov er indviet vølve og har arbejdet med heksekraften i 25 år.
Har tidligere udgivet Den store flugt, Vølve og Voluspa og er portrætteret i dokumentarfilmen Heks.
Sidste år udkom Heksenes bog, en litterært strømmende tekst om heksens magiske praksis og position.
Om hvad det vil sige at leve med magien i sit liv og aktivt bruge den som modstand og kritik. Magien som metode til at forbinde sig anderledes med verden.
DET VILDE BUD – CAROLINE GRYS ◁◁◁
aroline Grys er naturformidler og professionel sanker bag Det Vilde Bud. Gennem sanketure, foredrag og undervisning formidler hun viden om den spiselige natur, som vokser omkring os.
I Sydhavns Salonen guider hun deltagerne gennem bynaturen og giver et indblik i de vilde råvarer, der findes lige uden for døren, når vi skal på mini-sanketur ved siden af Dansepavillonen.
Karens Minde Kulturhus Køkkenet ◁◁◁
Til denne aften i Sydhavns Salonen har køkkenet som noget helt særligt sanket og tilberedt små smagsprøver med udgangspunkt i nogle af de ting, vi kan finde sammen med Caroline fra Det Vilde Bud på aftenens mini-sanketur.
Så vi får mulighed for at opleve, hvordan byens vilde råvarer kan bruges i praksis.
LAURA VANG RASMUSSEN ◁◁◁
er lektor på institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Hun har stået i spidsen for prisvindende forskning om mad.
Igennem alt fra økonomi til ernæringsforskning og geografi har hendes banebrydende studier undersøgt fødevareproduktion fra Malawis majsmarker til canadiske blåbærfarme og fundet frem til, hvordan vi i fremtiden kan indrette fødevareproduktionen, så den gavner både landbrug, natur og mennesker.
Hvordan landbrug over hele verden endte med gigantiske marker?
Hvorfor det giver mening at sanke?
ABSALON STRING QUARTET ◁◁◁
er en ung nordisk strygekvartet kendt for deres følelsesfulde fortolkninger, passionerede samspil og personlige og umiddelbare tilgang til den klassiske musik.
Den består af violinisterne Thera Ortved og Andreas Larsen, Alva Rasmussen på bratsch og Hedda Aadland på cello.
Absalon String Quartet vandt P2s kammermusikkonkurrence i 2023 og modtog 2. Prisen og publikumsprisen ved Trondheim International Chambermusic Competition i 2025.
SYDHAVNS SALONERNE ◁◁◁
er et tværæstetisk projekt kurateret af Cecilie Brask, støttet af Statens Kunstfond, Karens Minde Kulturfond, Københavns Musikudvalg og Kgs.Enghave Lokaludvalg arrangeret af Copenhagen Concert Community.
Salonerne bevæger sig mellem gøgl og videnskab, pop og kunst. Formen bevæger sig mellem koncert, performance, foredrag, samtale og højskolesang.
Salonerne foregår i Sydhavnen og afvikles i samarbejde med Karens Minde Kulturhus og Klein – Sydhavnens spillested.
Copenhagen Concert Community, der har base i Sydhavnen, København, ønsker at skabe koncertoplevelser, der går på tværs af genrer og generationer.