SV-festivalens anden aften på KLEIN sætter scene for stærk songwriting med mod og noget på hjertet leveret af Mathilde Falch i trioformat i en dobbeltkoncert med det fremstormende unge indieband Havtorn med sange på dansk udfoldet i drømmende lydlandskaber. Kom forbi allerede fra kl. 14 på denne Grundlovsdag og oplev en spændende pop-up udstilling om det Gl. Sydhavn.
Døre kl. 18:30 Koncert kl. 19:00
HAVTORN
kl. 19 / Dansepavillonen
Oplev et spændende bekendtskab fra vækstlaget, når indierockkvartetten HAVTORN spiller en håndfuld ærlige sange med danske tekster, drømmende lydlandskaber og intenst live-nærvær. Dansk indie, hvor poesi og guitar mødes. Efter debut-EP’en “Det som om vi ændrer os” udforsker de nu nye udtryk, hvor autentiske sange afspejler verden gennem deres øjne. Musikken bevæger sig mellem det skrøbelige og det storslåede: København i et åndedrag og udforskende lydflader – det er lyden af Havtorn.
Mathilde Falch Trio
kl. 20 / Dansepavillonen
Oplev Mathilde Falch! Hendes koncerter kendetegnes ved masser af spilleglæde, humor, vildskab, intenst nærvær, personlige fortællinger, og publikumskontakt, høj energi, spontane historier og gode sange.
Mathilde Falch er kendt for sin kompromisløse, vilde og alligevel sårbare, psykologiske sangskrivning Mathilde Falch bevarer intimiteten fra songwriter genren, men udfordrer den ved at arbejde på tværs af genre, med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner.
Mathilde Falch har altid brugt sin stemme og platform til at tale højt om uretfærdigheder. Hun er ambassadør for blandt andet Landsforeningen SIND og RED Barnet. Hun er en sangskriver med meget på hjerte og det mærker man som publikum. Mathilde Falch har i de sidste 17 år opbygget sin karriere ved at spille alle steder, hvor hun har kunnet komme til det – alt fra, på gaden, hjemme i folks private stuer, til de store spillesteder og festivalscener.
Line-up: Keyboard, stomp & kor: Charlotte Schultz; Guitar & kor: Jean Anastasia; Guitar og vokal: Mathilde Falch.
SV-festivalens første aften på KLEIN sætter scene for intim soul/pop med star-faktor og spraglet klassisk/folk-crossover, når henholdsvis popartisten Freja Kirk i en skøn duoformation og alt-mulig-musiker Jeppe Just Christensen med oktet skruer op for vild dobbeltkoncert med både (k)ærlighed, kant og kulør.
Døre kl. 18:30 Koncert kl. 19:00
Freja Kirk
Kl. 19 / Dansepavillonen
Oplev FREJA KIRK i en intimkoncert, der omfavner og udforsker den grundlæggende menneskelige længsel og kamp for at finde sin identitet – i krop, køn, blandt venner, i sorgen og begæret. Noget hun formår at kanalisere og nuancere gennem sine ærlige og soulede popsange.
Efter at have udgivet musik på engelsk i et årti, udgav Freja i 2024 sin første dansksprogede single ”Hvad skal man kalde én som mig”. Nummeret, der handler om at være fanget i gråzonen mellem mand og kvinde, fik stor opmærksom i et bredt udsnit af det danske mediebillede, og kickstartede på imponerende vis popstjernens nye kunstneriske retning på modersmålet. Kirks evner til at formidle på dansk blev understreget yderligere på singleefterfølgeren ”Man Kunne Græde Oceaner”, og med fortolkningen af Anne Linnets ”Hils Din Mor”, sammen med det svenske rap og LGBTQ-ikon Silvana Imam og Linnet selv.
Musikken som Frejas ventil har altid ligget i kortene. Hun voksede op med en musikalsk far og begyndte tidligt at spille trommer og synge. I pladebutikkerne fandt hun sin lyd i Erykah Badu, Missy Elliot og Aaliyah–en evig inspiration, der har formet hendes soulfulde, r&b-inspirerede udtryk siden gennembruddet i 2014 og ind i hendes nye danske univers.
Jeppe Just Instituttet and Friends
Kl. 20 / Dansepavillonen
I sin søgen efter at udvikle sin klassisk/crossover-konstellation JEPPE JUST INSTITUTTET, som består af David Hildebrandt (slagtøj & kalimba), Matias Seibæk (slagtøj & isenkram), og Jeppe Just Christensen (mundharpe, sav, orgel, guitar, vokal m.m.) vil trioen på SV-festival udfolde sig som farverig oktet. Udvidelsen består af de gode venner hhv. musikerne og komponisterne Connor McLean (guitar, vokal), Mika Persdottír (bratsch, vokal), Anton Lindström (guitar, mandolin) James Black (saxofon, vokal, diverse) og Thommy Anderson (kontrabas).
Musikken er bl.a. skrevet for guitar, ukulele, kontrabas, saxofon, bratsch, diverse orgelbas-melodikaer, sang, legetøjsinstrumenter, glockenspiel, kalimbaer, DIY instrumenter og slagtøj. Sangene er en blanding af Jeppe Just Instituttets nostalgiske univers, DIY, folk, bluegrass og med særligt fokus på vokalharmonier. Der spilles omkring tolv sange med forskellige instrumentformationer, fra trio til oktet. Til koncerten anvendes specielle roterende og automatiske ’rain sticks’ samt andre instrumenter og lydelementer bringes i spil for at skabe en totaloplevelse, der involverer hele det fysiske rum.