Karens Minde
Kulturhus

Klein Søg Email Facebook Instragram Pil Booking Mad

Find os
Wagnersvej 19
2450 København SV
Find vej her

Spillestedet

Hvem er KLEIN

KLEIN er Sydhavnens spillested – og en del af Karens Minde Kulturhus. Det er det eneste venue i bydelen med løbende koncerter året rundt. KLEIN har en kærlighed til det vildtvoksende, DIY-pionerånden og det eksperimenterende.

KLEIN har to scener. En indendørs scene, hvor man kommer helt tæt på musikken og hinanden, samt sommerscenen ‘Dansepavillonen’ – En 130 år gammel fredet træpavillon, som oprindelig blev bygget til Sct. Hans Hospital.

Samarbejder

Vi vil meget gerne samarbejde. Er I en musikforening, en klub, et band eller er du ”bare” dig selv med en god idé så skriv til kontakt@kleinkbh.dk.

Til bands

Vi får mange henvendelser fra bands og kunstnere, der gerne vil spille hos os. Det er vi glade og stolte over. Vi bestræber os på at lytte alt materiale igennem, men har desværre ikke ressourcer til at give alle et begrundet afslag, såfremt musikken ikke passer ind i profilen, eller der ikke er koncertdage ledige.

Udlejning

Det er muligt at leje vores faciliteter. Skriv til produktion@kleinkbh.dk for at høre mere. (Bemærk: Se kmkulturhus.dk for info vedrørende udlejning til private arrangementer).